Mekanik
Befæstelse fra internationale leverandører og egne varemærker
Diatom A/S har siden 1984 arbejdet med mange forskellige fastgørelsessystemer og sammenføjningsteknologier til mekanisk befæstelse fra førende internationale producenter, samt fra nøje udvalgte produktionssteder i Asien.
Vi har valgt at specialisere os på nogle få produktområder, især indenfor sammenføjning af tyndplader og forskellige indsatse til både plast og metal. Inden for disse områder er vi til gengæld i stand til at levere et meget bredt program af både befæstelsesprodukter og maskiner/udstyr til at effektivisere produktionen.
Vi kan derfor tilbyde at være totalleverandør af alt lige fra de enkelte komponenter til automatiseret isætning af befæstelseskomponenterne, og dermed hjælpe vores kunder til den samlede optimale løsning.
Akseltætninger og pakninger
Vi tilbyder en tætningsløsning til alle typer applikationer af roterende udstyr og statiske tætninger, samt til hydraulisk og pneumatisk udstyr. De internationale brands vi repræsenterer er LATTY, James Walker samt Flex-A-Seal. Derved har vi et bredt program af mekaniske akseltætninger, flettede pakninger samt statiske flangepakninger.
Vibrationsdæmpning og støjdæmpning
Indenfor dæmpning leverer vi vibrationsdæmpning og støjdæmpning til produktionsmaskiner og rørføringer fra TICO/Tiflex – James Walker. Fra Tiflex leverer vi også dæksbeklædning og skridbelægning til skibsdæk.