Diatom A/S intensiverer omhældning af kemiske produkter i kundespecifikke mængder

Diatom A/S har åbnet nye omhældningsfaciliteter, som giver kunderne mulighed for at bestille kemiske materialer i kundespecifikke emballagetyper og -størrelser.

Virksomheder må ofte affinde sig med produkter i den standardemballage, som de leveres i, selv om mængden ikke passer til hverken produktionen eller logistikken. Dette giver ofte udfordringer som f.eks. spild af materiale, uens dosering, forurening af mediet samt affald, der kan være svært at bortskaffe.

For at løse disse problemer har Diatom A/S åbnet nye faciliteter, hvor omhældning af kemiske industriprodukter, bl.a. lim, loddepasta og smøremidler, vil foregå i fremtiden.

Diatom har i de sidste par år oplevet en større og større efterspørgsel på kemiske materialer leveret i mængder og emballagetyper tilpasset virksomhedernes behov. Derfor er vi nu gået all in og har udvidet vores omhældningsfaciliteter. For vores kunder er der god økonomi i korrekt dosering” udtaler administrerende direktør, Allan Orland.

De nye omhældningsfaciliteter ligger i Hvidovre i nærheden af Diatom A/S’ domicil.

Yderligere oplysninger:
Kontakt Administrerende direktør, Allan Orland, på tlf. 3634 2706 eller ao@diatom.dk

Diatom A/S' nye omhældningsfaciliteter
Diatom A/S har åbnet nye omhældningsfaciliteter

Fordele ved at købe vores kemiske produkter omhældt

  • Spar tid på omhældning – sprøjten er klar til brug.
  • Det er nemt – tilslut sprøjten direkte til dispenseren.
  • Intet materialespild da sprøjten bliver fuldstændigt tømt.
  • Ingen forurening af doseringsmediet – Da mediet er indkapslet, bliver det ikke forurenet af omgivelserne.
  • Individuel mærkning – Mulighed for kundespecifik mærkning.
  • Ingen luftbobler og gasser.
  • Bedre arbejdsmiljø, da afgasning er minimeret.
  • Miljørigtig bortskaffelse – Det unikke stempel rengør fuldstændig sprøjten for doseringsmediet.
Diatom A/S har åbnet nye omhældningsfaciliteter