Ny serie af hudvenlige UV-materialer til medicinske wearables

Dymax introducerer innovativ produktserie af hudvenlige UV-materialer til fremstilling af medicinske wearables. De er godkendt iht. ISO 10993-10 for hudirritation og overfølsomhed og er fremstillet uden IBOA og TPO.

Dymax, en førende producent af UV-materialer og -udstyr, har netop introduceret en innovativ produktserie af lyshærdende materialer, der er specifikt udviklet til at imødekomme krav og tendenser på det hastigt udviklende marked for medicinske wearables.

MW-serien, som er testet og godkendt iht. ISO 10993-10, består af en række biokompatible klæbemidler designet til at afhjælpe problemer med hudirritation og overfølsomhed. Produktlinjen adskiller sig fra andre medicinske Dymax-klæbemidler ved, at materialerne er formuleret uden IBOA og/eller TPO, hvilket gør dem mere sikre til samling af medicinsk udstyr, der bæres tæt på huden.

UV-materialerne er en-komponent og specifikt udviklet til limning, coating eller indkapsling af SS, PC, PI, PVC, TPU og substrater med lav overfladeenergi. De er kendetegnet ved fremragende vedhæftning, ældningsbestandighed, de er fri for opløsningsmidler og opfylder ISO 10993-5 biokompatibilitetskravene for cytotoksicitet. MW-serien hærder på få sekunder med bredspektret UV-lys eller LED, og nogle af produkter giver sågar langvarig beskyttelse ved autoklavesterilisering.

Typiske anvendelsesområder er medicinske wearables, der bæres tæt på huden, såsom kontinuerlige blodsukkermålere, storvolumen injektorer, patientmonitorer og enheder til smertebehandling. Fluorescerende formuleringer er også tilgængelige, hvilket giver mulighed for nem in-line kvalitetskontrol i automatiserede produktionsfaciliteter.

Funktioner og fordele

  • Hærder med LED eller UV/Synligt lys
  • En-komponent – ingen blanding
  • Fri for opløsningsmidler
  • Består ISO 10993-5 Cytotoksicitet
  • Består ISO 10993-10 for hudirritation og overfølsomhed (nogle produkter)
  • Fremstillet uden IBOA og TPO (nogle produkter)

 2021-MW UV-lim til substrater, der har svært ved at binde

LED- og UV-hærdende lim til medicinske wearables i materialer, der har svært ved at binde, f.eks. PI (Kapton), forniklet rustfrit stål, plast, messing, rustfrit stål, aluminium, glas og keramik. Designet uden IBOA og TPO.

  • ISO 10993-10 (består test for hudirritation og overfølsomhed)
  • ISO 10993-5 (består test for cytotoksicitet)
  • Fri for IBOA (isobornylacrylat)
  • Fri for TPO (diphenyltrimethylbenzoylphosphinoxid)
  • Overholder 10993-standarder for biokompatibilitet
  • Overlegen vedhæftning til en bred vifte af substrater

 2022-MW Low Water Absorption UV-lim, -coating og -indkapsling

Anbefales til coating, limning eller indkapsling af RFID-chips, sensorhussamlinger og medicinsk engangs- og flerbrugsudstyr, hvor fugtindtrængning er et problem. Materialet klæber godt til rustfrit stål, aluminium, glas og printkort. Designet uden IBOA (isobornylacrylat).

  • Lav vandabsorption: 0,5 %
  • ISO 10993-5 (består test for cytotoksicitet)
  • Fri for IBOA (isobornylacrylat)
  • Hærder ved UV/bredt spektrum-lys og LED (365 nm)
  • I overensstemmelse med RoHS-direktiverne 2015/863/EU
  • Overlegen vedhæftning til en bred vifte af substrater
  • Fri for opløsningsmidler

2101-MW-UR UV-lim med Ultra-Red® Fluorescing for nem kvalitetssikring

Medicinsk UV-lim, der binder til mange plasttyper, herunder ABS, PC, PCTG, PETG, PVC og TPU. Den er ideel til samling af medicinske smart devices, patientovervågningsenheder, storvolumen injektorer og udstyr til diabetesbehandling. Designet uden IBOA (isobornylacrylat) og TPO.

  • ISO 10993-10 (består test for hudirritation og overfølsomhed)
  • ISO 10993-5 (består test for cytotoksicitet)
  • Fri for IBOA (isobornylacrylat)
  • Fri for TPO (diphenyltrimethylbenzoylphosphinoxid)
  • Overholder 10993-standarder for biokompatibilitet
  • Ultra-Red® Fluorescing til nem inspektion 

Yderligere information

Har du spørgsmål til MW-serien, kontakt produktchef Susanne Jensen på tlf. 3634 2715 eller e-mail sj@diatom.dk.

Download 

Dymax MW-serien - Hudvenlige UV-materialer til medicinske wearables

 

 

Dymax 2101-MW-UR UV-lim med Ultra-Red® Fluorescing for nem kvalitetssikring