Smøremidler - forklaring på ord og begreber
Nedenfor ses de mest gængse udtryk inden for smøremidler. Du kan også downloade ordforklaringen som pdf.
Se også et samlet overblik over alle vores smøremidler.
Har du spørgsmål til smøremidler, kontakt os venligst pr. e-mail: info@diatom.dk.
Læs flere tekniske tips om smøremidler.

-
Additiver
Stoffer der tilsættes i små mængder til smøremidlet for at øge dets ydelse.
-
AF Coatning
Betyder Anti Friktions Coatning og er den mest almindelige og mest brugte måde at tørsmøre i dag. I denne gruppe findes både lufthærdende og varmehærdende udgaver. De indeholder et faststof-smøremiddel og et ”bindemiddel”. Se bindemiddel. Se vores sortiment af anti-friktions coating.
-
Anvendelsestemperatur
Temperaturområdet hvor de tekniske data for smøremidlet overholdes og smøreintervallerne stadig er acceptable.
-
A.S.T.M.
American Society for Testing and Materials. Amerikansk forening der tager sig af standardiseringstestmetoder for smøremidler samt smøremiddelspecifikationer.
-
Basisolie
Hovedbestanddelen i smørefedter og smøreolier.
-
Bearbejdet penetration
Ved mekanisk forskydning ændrer smørefedter ofte konsistens. Derfor er det ofte mere fornuftigt at oplyse den bearbejdede penetration. Smørefedten (”æltes”) i en standardiseret beholder med en standardiseret sigte ofte med mindst 60 til 100.000 dobbeltslag. Derefter måles indtrængningsdybden (penetrationen) med en standardiseret konus i 1/10 mm.
-
Bindemiddel
En anden benævnelse for det ikke-flygtige medie, der danner den lakfilm, der binder faststofsmøremiddel partiklerne sammen.
-
Dispersion
Betegnelse for et system der består af 2 stoffer, hvor det ene stof er indeholdt i det andet (væske) i en opløst form. Se vores sortiment af olier og dispersioner.
-
DN-værdi
DN værdien er et mål, der angiver ved hvilken hastighed de forskellige smøremidler kan anvendes i kugle/rullelejer. Det fremkommer af den gennemsnitlige lejediameter i mm multipliceret med omdrejningstallet udtrykt i mdrejninger pr. minut.
-
Dråbepunkt
Dråbepunktet er den temperatur, hvor en smørefedt ved opvarming (på nærmere angivet måde) afgiver den første dråbe olie.
-
Dynamisk viskositet
Et mål for smøreoliens indre flydemodstand (f.eks. flydning gennem rør eller i smørespalte)
-
Emcor
Korrosionsbeskyttelsestest for smørefedter i rulningslejer, der er udsat for vand. Minimum 2 smurte lejer kører i vand i ca. en uge. Korrosionsgraden i lejeringene inddeles i grupper fra 0 til 5 (0 = Ingen korrosion, 5 = Meget korrosion).
-
EP-additiver
Højtryksadditiver (Extreme Pressure). Kemiske stoffer der forbedrer trykoptagelsesevnen, og derved forbedrer slidbestandigheden for olier og fedter.
-
Esterolie
Forbindelse af syre og alkohol under vandudskilning. Visse grupper danner esterolie, der anvendes ved fremstilling af smørefedter.
-
Fastspændingsmoment
Det effektive vægtstangsmoment der bruges i en roterende bevægelse for at spænde en boltsamling.
-
Faststofsmøremiddel
Faststofmasse som anvendes mellem glidefladerne for at reducere friktion og slid samt undgå rivning.
-
Flammepunkt
Er den laveste temperatur hvor brændbare dampe genereres, når olien opvarmes. En flamme af defineret størrelse føres hen over olien indtil gasserne fra produktet antændes.
-
Fluor-silikoneolie
Silikone der indeholder fluoratomer i molekylestrukturen.
-
Flydepunkt
Den laveste temperatur, hvorved smøreolien forbliver letflydende.
-
Fortykningsmiddel
En smørefedt består af en oliedel, der holdes sammen af et fortykningsmiddel. Fortykningsmidlet virker som en svamp. Almindelige fortykningsmidler er normalt metalsæber (litium, kalcium og natriumsæber) eller komplekssæber (kalcium-, barium-, aluminium- og lithiumkomplekssæber), men også organiske og uorganiske fortykningsmidler eksisterer. Af ikkemetalsæber kan nævnes silica, urea og PTFE.
-
Friktion
Den modstand der opstår, når 2 flader glider mod hinanden.
-
Friktionskoefficient
Forholdet mellem friktionskraften mellem de to glideflader, og den kraft der virker vinkelret på glidefladen.
-
Frysepunkt
Frysepunktet på en olie er den temperatur målt i celsius, hvor olien lige har mistet sin evne til at flyde pga. fortsat nedkøling. Grunden til at olien stivner, er separation af paraffinkrystaller.
-
Viskositetsmåling
Viskositeten kan bestemmes med forskellige typer af viskosimetre og enheden er mm2/s. Ved måling af viskositet er det nødvendigt at angive temperaturen, da resultatet i høj grad er afhængig heraf (kolde olier er trægt flydende, varme olier tyndtflydende).
-
Indkøring
Fladeujævnheder på nye glideflader udglattes under indkøringstiden.
-
Inhibitor
Stoffer der tilsættes smøremidlet, og som modvirker ældning og korrosion.
-
Kemisk inaktiv
Smøremiddel der ikke reagerer kemisk med visse stoffer
-
Kolloid
Små partikler (10-5 til 10-7) opslæmmet i væske, som opfører sig som en opløsning (ingen bundfældning af partikler).
-
Komplekse fedter
Smørefedter hvor fortykningsmidlet er lavet af metalsæber med forskellige syrer. Specielt velegnet til høje emperaturer og langtidssmøring.
-
Konsistens
Konsistensen er et mål for smøremidlets beskaffenhed. Den måles som bearbejdet eller ubearbejdet penetration. Konsistensen angives ifølge NLGI (National Lubricating Grease Institute). For at forenkle betegnelsen af smøremidlets konsistens, inddeles hele konsistensområdet i 9 klasser målt som bearbejdet penetration.
Konsistensklasse Bearbejdet penetration (1/10 mm) 00 400 – 430 0 355 – 385 1 310 – 340 2 265 – 295 3 220 - 250 -
Kuldebestandighed
Retningsværdier for olier er cloud-point (udskilning af paraffin), flydepunkt og størkningspunktet og for fedter Kesternich flydetryk og lavtemperatur momenttest.
-
Kvældning
Tætningsmaterialer af gummi, elastomerer osv. kan påvirkes negativt af smøremidler, væsker og gasser, så de kvælder, krymper eller bliver hårde.
-
Litium
Et alkalimetal. Litiumsæbe fremstilles af litiumhydroxid og organisk syre. Bruges som fortykningsmiddel i fedter.
-
Løsrivelsesmoment
Det effektive vægtstangsmoment der bruges i en roterende bevægelse for at løsne en boltsamling
-
Molybdændisulfid – MoS2
Faststofsmøremiddel med ”siksak”–struktur. Danner en ekstrem trykstærk smørefilm.
-
OK last
Fortæller noget om trykstyrken på smøremidlet. Er den maksimale belastning smøremidlet kan modstå inden smørefilmen brydes. Måles i Newton.
-
Olieseparering
Udsvedning af olie fra smørefedt ved opbevaring eller mekanisk/dynamisk påvirkning eller ved temperaturpåvirkning.
-
Opløsningsmiddel
Væske der opløser et materiale og bliver et homogent produkt.
-
Oxidationsstabilitet
Kulbrinters modstandskraft mod at reagere med ilt.
-
Pasningskorrosion
Rust der forekommer i pasninger. (Friktionsslitage der opstår ved pasninger og lignende, ved vibrationer med meget lille amplitude og høj frekvens). Normalt sker der det, at syre omdanner de meget små slitagepartikler af jern til rust, hvilket sætter sig fast i pasningen. En anden negativ virkning af pasningsrust er, at stålet hurtigt udmattes, hvilket resulterer i brud. (Pasningsrust kan bedst forhindres ved at begge metalflader adskilles af f.eks. faststofsmøremidler).
-
Pastaer
Kombination af faststofsmøremidler og olie, der er fortykket. Gør det let at påføre en tynd smørefilm. Se vores sortiment af smørepasta.
-
Penetration
Størrelse til bestemmelse af en fedts hårdhed eller blødhed. En standardiseret kegles indtrængen i smøremidlet måles i 1/10 mm, og angives som penetration. (Jo højere penetration desto blødere er fedten)
-
Pittings
Dannelse af gruber ved tandhjulets delecirkel. Små partikler brydes løs på grund af materialeudmatning.
-
Polyalfaolefin
Syntetiske kulbrinter med definerede molekylestruktur. Fordelagtige lav/højtemperatur samt viskositets/temperaturegenskaber sammenlignet med mineralolier.
-
Press-fit test
Til bestemmelse af statisk og dynamisk friktionskoefficient samt ”stick-slip”.
-
Ridser
Rilleformede mærker i materialefladen forårsaget under bearbejdning eller ved rivning.
-
Rivning
Skader på materialefladen på grund af utilstrækkelig smøring eller ved overbelastning. Smørefilmen brydes.
-
Saltspray-test
Korrosionstest til bedømmelse af smøremidlers korrosionsbeskyttende egenskaber. En stålplade påføres smørefedt og udsættes derefter for saltholdig tåge i et lukket kammer. Herefter tælles det antal timer der går, inden korrosion af en vis grad er opnået.
-
Selvantændelsespunkt
Den temperatur hvor en olie selvantændes uden påvirkning af nogen form for åben ild, også kaldet tændpunktet.
-
Silikone
Polymere med gode temperaturegenskaber og meget oxidationsstabile. Anvendes som høj- og lavtemperaturssmøremiddel.
-
Slitage
Mekanisk nedbrydning pga. to flader der glider imod hinanden.
-
Spændingsrevner
Revnedannelse i materialets overfladestruktur forårsaget af ætsning pga. indtrængen af uønsket medie.
-
Stick-slip
Rykformige bevægelser der opstår ved forskel i friktionskoefficienten ved hydrodynamisk smøring og grænsefladesmøring.
-
Suspension
En homogen dispersion af faststofpartikler i en væske, hvor væsken ikke opløser partiklerne.
-
Svejsebelastning
Udtryk for et smøremiddels evne til at modstå tryk (N). Den belastning hvor testemnerne, når de bevæger sig mod hinanden, bryder smørefilmen og sammensvejses. Den belastningstilstand der er til stede før svejsebelastningen kaldes ”glidegrænsen”.
-
Syntetiske olier
Kunstigt fremstillede olier til forskel fra mineralolier. Syntetiske olier har oftest et godt viskositetsindeks, lav tilbøjelighed til forkoksning, lavt størkningspunkt, høj temperaturstabilitet og god kemisk stabilitet.
-
Sæbe i smørefedten
Forbindelse af en fedtsyre med en metalhydroxid. Gennem valg af en fedtsyre og metalhydroxid (kalcium, litium, aluminium) kan sæbens egenskaber ændres med hensyn til vandbestandighed og temperaturstabilitet. Sæben fungerer som en svamp og holder på olien. Indholdet af en sæbe i fedten varierer mellem 5 % og 30 %
-
Tribologi
Kendskab til videnskabelig forskning og teknisk anvendelse af relationerne mellem friktion, slid og smøring, herunder også smøremidler.
-
Ubearbejdet penetration
Mål for en smørefedts konsistens, når det er i hvile f.eks. ved leverancen.
-
Vandbestandighed for en fedt
En smørefedts reaktion, når den kommer i kontakt med vand, er af afgørende betydning for dens egenskaber som antifriktionslejefedt. For disse applikationer bør enten en hydrofob (vandafvisende) eller en hydrofil (vandoptagende) fedt anvendes.
-
Vedhæftende smøremiddel
Smøremiddel med vedhæftningsforbedrende additiver, som ikke slynges bort fra smørepunktet ved påvirkning af centrifugalkraft (åbne gear).
-
Vedhæftningsforbedrende middel
Additiver til olier og fedter der forbedrer vedhæftningen f.eks. polyisobutene.
-
Viskositet
Viskositet viser en væskes træghed, dvs. den modstand som væskens molekyler forårsager, når de bevæges mod hinanden. Denne modstand kaldes også ”indre modstand”.
-
Vægtfylde
Vægten på et smøremiddel i gr. pr cm3 ved 20 ºC.
-
Ældningsbestandighed
Modstandsdygtigheden over for ældning, som kan forekomme pga. oxidation, overophedning, tilstedeværelsen af visse materialer som f.eks. kobber, bly, sølv mm. Modstandsdygtigheden kan øges ved at tilsætte visse additiver (antioxidanter).