Smøremidler - forklaring på ord og begreber

Betyder Anti Friktions Coatning og er den mest almindelige og mest brugte måde at tørsmøre i dag. I denne gruppe findes både lufthærdende og varmehærdende udgaver. De indeholder et faststof-smøremiddel og et ”bindemiddel”. Se bindemiddel. Se vores sortiment af anti-friktions coating.

Temperaturområdet hvor de tekniske data for smøremidlet overholdes og smøreintervallerne stadig er acceptable.

American Society for Testing and Materials. Amerikansk forening der tager sig af standardiseringstestmetoder for smøremidler samt smøremiddelspecifikationer.

Hovedbestanddelen i smørefedter og smøreolier.

Ved mekanisk forskydning ændrer smørefedter ofte konsistens. Derfor er det ofte mere fornuftigt at oplyse den bearbejdede penetration. Smørefedten (”æltes”) i en standardiseret beholder med en standardiseret sigte ofte med mindst 60 til 100.000 dobbeltslag. Derefter måles indtrængningsdybden (penetrationen) med en standardiseret konus i 1/10 mm.

En anden benævnelse for det ikke-flygtige medie, der danner den lakfilm, der binder faststofsmøremiddel partiklerne sammen.

Betegnelse for et system der består af 2 stoffer, hvor det ene stof er indeholdt i det andet (væske) i en opløst form. Se vores sortiment af olier og dispersioner.

DN værdien er et mål, der angiver ved hvilken hastighed de forskellige smøremidler kan anvendes i kugle/rullelejer. Det fremkommer af den gennemsnitlige lejediameter i mm multipliceret med omdrejningstallet udtrykt i mdrejninger pr. minut.

Dråbepunktet er den temperatur, hvor en smørefedt ved opvarming (på nærmere angivet måde) afgiver den første dråbe olie.

Et mål for smøreoliens indre flydemodstand (f.eks. flydning gennem rør eller i smørespalte)

Korrosionsbeskyttelsestest for smørefedter i rulningslejer, der er udsat for vand. Minimum 2 smurte lejer kører i vand i ca. en uge. Korrosionsgraden i lejeringene inddeles i grupper fra 0 til 5 (0 = Ingen korrosion, 5 = Meget korrosion).

Højtryksadditiver (Extreme Pressure). Kemiske stoffer der forbedrer trykoptagelsesevnen, og derved forbedrer slidbestandigheden for olier og fedter.

Forbindelse af syre og alkohol under vandudskilning. Visse grupper danner esterolie, der anvendes ved fremstilling af smørefedter.

Det effektive vægtstangsmoment der bruges i en roterende bevægelse for at spænde en boltsamling.

Faststofmasse som anvendes mellem glidefladerne for at reducere friktion og slid samt undgå rivning.

Er den laveste temperatur hvor brændbare dampe genereres, når olien opvarmes. En flamme af defineret størrelse føres hen over olien indtil gasserne fra produktet antændes.

Silikone der indeholder fluoratomer i molekylestrukturen.

Den laveste temperatur, hvorved smøreolien forbliver letflydende.

En smørefedt består af en oliedel, der holdes sammen af et fortykningsmiddel. Fortykningsmidlet virker som en svamp. Almindelige fortykningsmidler er normalt metalsæber (litium, kalcium og natriumsæber) eller komplekssæber (kalcium-, barium-, aluminium- og lithiumkomplekssæber), men også organiske og uorganiske fortykningsmidler eksisterer. Af ikkemetalsæber kan nævnes silica, urea og PTFE.

Den modstand der opstår, når 2 flader glider mod hinanden.

Forholdet mellem friktionskraften mellem de to glideflader, og den kraft der virker vinkelret på glidefladen.

Frysepunktet på en olie er den temperatur målt i celsius, hvor olien lige har mistet sin evne til at flyde pga. fortsat nedkøling. Grunden til at olien stivner, er separation af paraffinkrystaller.

Viskositeten kan bestemmes med forskellige typer af viskosimetre og enheden er mm2/s. Ved måling af viskositet er det nødvendigt at angive temperaturen, da resultatet i høj grad er afhængig heraf (kolde olier er trægt flydende, varme olier tyndtflydende).

Fladeujævnheder på nye glideflader udglattes under indkøringstiden.

Stoffer der tilsættes smøremidlet, og som modvirker ældning og korrosion.

Smøremiddel der ikke reagerer kemisk med visse stoffer

Små partikler (10-5 til 10-7) opslæmmet i væske, som opfører sig som en opløsning (ingen bundfældning af partikler).

Smørefedter hvor fortykningsmidlet er lavet af metalsæber med forskellige syrer. Specielt velegnet til høje emperaturer og langtidssmøring.

Konsistensen er et mål for smøremidlets beskaffenhed. Den måles som bearbejdet eller ubearbejdet penetration. Konsistensen angives ifølge NLGI (National Lubricating Grease Institute). For at forenkle betegnelsen af smøremidlets konsistens, inddeles hele konsistensområdet i 9 klasser målt som bearbejdet penetration. 

Retningsværdier for olier er cloud-point (udskilning af paraffin), flydepunkt og størkningspunktet og for fedter Kesternich flydetryk og lavtemperatur momenttest.

Tætningsmaterialer af gummi, elastomerer osv. kan påvirkes negativt af smøremidler, væsker og gasser, så de kvælder, krymper eller bliver hårde.

Et alkalimetal. Litiumsæbe fremstilles af litiumhydroxid og organisk syre. Bruges som fortykningsmiddel i fedter.

Det effektive vægtstangsmoment der bruges i en roterende bevægelse for at løsne en boltsamling

Faststofsmøremiddel med ”siksak”–struktur. Danner en ekstrem trykstærk smørefilm.

Fortæller noget om trykstyrken på smøremidlet. Er den maksimale belastning smøremidlet kan modstå inden smørefilmen brydes. Måles i Newton.

Udsvedning af olie fra smørefedt ved opbevaring eller mekanisk/dynamisk påvirkning eller ved temperaturpåvirkning.

Væske der opløser et materiale og bliver et homogent produkt.

Kulbrinters modstandskraft mod at reagere med ilt.

Rust der forekommer i pasninger. (Friktionsslitage der opstår ved pasninger og lignende, ved vibrationer med meget lille amplitude og høj frekvens). Normalt sker der det, at syre omdanner de meget små slitagepartikler af jern til rust, hvilket sætter sig fast i pasningen. En anden negativ virkning af pasningsrust er, at stålet hurtigt udmattes, hvilket resulterer i brud. (Pasningsrust kan bedst forhindres ved at begge metalflader adskilles af f.eks. faststofsmøremidler).

Kombination af faststofsmøremidler og olie, der er fortykket. Gør det let at påføre en tynd smørefilm. Se vores sortiment af smørepasta.

Størrelse til bestemmelse af en fedts hårdhed eller blødhed. En standardiseret kegles indtrængen i smøremidlet måles i 1/10 mm, og angives som penetration. (Jo højere penetration desto blødere er fedten)

Dannelse af gruber ved tandhjulets delecirkel. Små partikler brydes løs på grund af materialeudmatning.

Syntetiske kulbrinter med definerede molekylestruktur. Fordelagtige lav/højtemperatur samt viskositets/temperaturegenskaber sammenlignet med mineralolier.

Til bestemmelse af statisk og dynamisk friktionskoefficient samt ”stick-slip”.

Rilleformede mærker i materialefladen forårsaget under bearbejdning eller ved rivning.

Skader på materialefladen på grund af utilstrækkelig smøring eller ved overbelastning. Smørefilmen brydes.

Korrosionstest til bedømmelse af smøremidlers korrosionsbeskyttende egenskaber. En stålplade påføres smørefedt og udsættes derefter for saltholdig tåge i et lukket kammer. Herefter tælles det antal timer der går, inden korrosion af en vis grad er opnået.

Den temperatur hvor en olie selvantændes uden påvirkning af nogen form for åben ild, også kaldet tændpunktet.

Polymere med gode temperaturegenskaber og meget oxidationsstabile. Anvendes som høj- og lavtemperaturssmøremiddel.

Mekanisk nedbrydning pga. to flader der glider imod hinanden.

Revnedannelse i materialets overfladestruktur forårsaget af ætsning pga. indtrængen af uønsket medie.

Rykformige bevægelser der opstår ved forskel i friktionskoefficienten ved hydrodynamisk smøring og grænsefladesmøring.

En homogen dispersion af faststofpartikler i en væske, hvor væsken ikke opløser partiklerne.

Udtryk for et smøremiddels evne til at modstå tryk (N). Den belastning hvor testemnerne, når de bevæger sig mod hinanden, bryder smørefilmen og sammensvejses. Den belastningstilstand der er til stede før svejsebelastningen kaldes ”glidegrænsen”.

Kunstigt fremstillede olier til forskel fra mineralolier. Syntetiske olier har oftest et godt viskositetsindeks, lav tilbøjelighed til forkoksning, lavt størkningspunkt, høj temperaturstabilitet og god kemisk stabilitet.

Forbindelse af en fedtsyre med en metalhydroxid. Gennem valg af en fedtsyre og metalhydroxid (kalcium, litium, aluminium) kan sæbens egenskaber ændres med hensyn til vandbestandighed og temperaturstabilitet. Sæben fungerer som en svamp og holder på olien. Indholdet af en sæbe i fedten varierer mellem 5 % og 30 %

Kendskab til videnskabelig forskning og teknisk anvendelse af relationerne mellem friktion, slid og smøring, herunder også smøremidler.

Mål for en smørefedts konsistens, når det er i hvile f.eks. ved leverancen.

En smørefedts reaktion, når den kommer i kontakt med vand, er af afgørende betydning for dens egenskaber som antifriktionslejefedt. For disse applikationer bør enten en hydrofob (vandafvisende) eller en hydrofil (vandoptagende) fedt anvendes.

Smøremiddel med vedhæftningsforbedrende additiver, som ikke slynges bort fra smørepunktet ved påvirkning af centrifugalkraft (åbne gear).

Additiver til olier og fedter der forbedrer vedhæftningen f.eks. polyisobutene.

Viskositet viser en væskes træghed, dvs. den modstand som væskens molekyler forårsager, når de bevæges mod hinanden. Denne modstand kaldes også ”indre modstand”.

Vægten på et smøremiddel i gr. pr cm3 ved 20 ºC.

Modstandsdygtigheden over for ældning, som kan forekomme pga. oxidation, overophedning, tilstedeværelsen af visse materialer som f.eks. kobber, bly, sølv mm. Modstandsdygtigheden kan øges ved at tilsætte visse additiver (antioxidanter).