EN VELSMURT KÆDE ER LIG MED LÆNGERE LEVETID
– SÅDAN VÆLGER DU DET RETTE SMØREMIDDEL
HVORFOR ER DET VIGTIGT AT SMØRE RULLEKÆDER?
Rullekæder bruges i mange industriområder til kraftoverførsel eller transportformål. En kæde er en serie af kørende aksellejer forbundet med tænderne på et kædehjul, som gør det muligt at overføre kraft og bevægelse til en mekanisme.
Derfor er korrekt smøring afgørende – Ikke kun for at opnå maksimal levetid men også for at opnå optimal driftseffektivitet.
HVORDAN KAN EN KÆDE SVIGTE?
Oftest svigter en kæde pga. trækbrud, materialetræthed eller slid.
Trækbrud (tensile fail)
Ved trækbrud svigter trækstyrken. En kæde i spænding kan overbelastes, indtil den når plastisk deformation og ikke længere fungerer korrekt. Det kan også ske, at kædeleddene trækkes fra hinanden.
Materialetræthed (fatigue)
Udmattelsesslid/Materialetræthed kan opstå, når materialer udsættes for gentagen spænding og aflastning. Hvis spændingen er lavere end materialets flydespænding, vil der udvikles mikroskopiske revner i de leddele, hvor spændingen er størst, og i sidste ende føre til, at kæden knækker.
Slid (wear)
Slid defineres som de skader en fast overflade udsættes for pga. glidning, rulning eller stød mod en anden fast overflade. Slid kan føre til øget friktion og i sidste ende føre til, at kæden knækker. Læs mere om slid.
Slid mellem stift og bøsning kan i mange tilfælde medføre forlængelse af kæden, indtil kæden ikke længere passer korrekt til kædehjulene eller opretholder en korrekt afstand mellem kædens dele.
Kædesvigt kan også forekomme, hvis der opstår slid mellem rullen og bøsningen eller mellem glideskinnerne og ledpladerne eller samleleddene. Forlængelsesslid sker i flere stadier. Først en kort periode med hurtigt, initialt slid (også kendt som indkøringsslid). Derefter en periode med konstant, langsomt slid. Sidste stadie er terminalslid, hvor smøring kan være blevet ineffektiv, og kæden svigter.
HVORDAN VÆLGER MAN ET PASSENDE SMØREMIDDEL?
Kædesmøring er nødvendig for at bremse forekomsten af slid mellem stifterne og bøsningerne i kædeleddene samt for at fjerne alle fremmedlegemer og slidrester. Derudover kan smøring også tjene som beskyttelse mod rust og korrosion, til at fjerne varme og til affjedring af stødkræfter.
Valget af det rette smøremiddel kræver fuldstændig forståelse af de drifts- og miljøforhold, som kæden vil blive udsat for.
Driftsforhold
For at undgå slid skal et smøremiddel have en lav nok viskositet til at trænge ind i de kritiske indre overflader, men også en høj nok viskositet til at opretholde en effektiv filmtykkelse ved driftstemperatur og trykforhold. Sidstnævnte kan også opnås gennem additiver i smøremidlet.
Miljøforhold
Miljøforholdene spiller også en stor rolle i valget af smøremiddel. Ved tilstedeværelse af støv og andre forurenende stoffer kan voksagtige eller klæbrige smøremidler være det foretrukne valg.
HVAD SKAL DU OVERVEJE?
Forkerte smøremetoder og brugen af et forkert smøremiddel er nogle af de mest almindelige årsager til kædesvigt. Det rette smøremiddel er fatalt for at opnå optimal effektivitet.
For eksempel er tunge olier og fedtstoffer for stive til at trænge dybt nok ind i kæden til at nå de faktiske arbejdsflader på kæden. Påføring af fedt på den udvendige kæde vil fungere mere som tætningsmiddel, og dermed hæmme arbejdsprocessen og i sidste ende resultere i mere slid, som kan føre til svigt af kæden.
Yderligere eftersmøring kan også have en negativ indvirkning og resultere i udvikling af et tykkere og tykkere fedtlag på plader og ruller. Ved tilføjelsen af støvpartikler bliver kæden mere og mere fortykket og indkapslet, hvilket igen forhindrer, at smøremidlet når de små rum i leddene.
Til smøring af kæder kan vi bl.a. anbefale disse smøremidler.
SORTIMENT AF SMØREMIDLER
- Smørepasta
- Smørefedt
- Olie og dispersioner
- Anti-friktion coating
- Specialsmøremidler til industrien
- Miljøvenlige smøremidler
- Fødevaregodkendte smøremidler
Læs flere tekniske tips om smøremidler.
Har du spørgsmål til smøremidler, kontakt os venligst pr. e-mail: info@diatom.dk.