Om Diatoms miljøpolitik

Bæredygtighed

 

Bæredygtig forretningsførelse

Diatom A/S' moderselskab, Indutrade, tilsluttede sig FN’s Global Compact-principper for virksomheders samfundsansvar i 2019, hvilket understreger deres forpligtelse til at fremme de 17 Verdensmål og de tilhørende ti principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.

Som følge heraf arbejder Indutrade og Diatom dedikeret på at fremme disse mål og principper i vores virksomhedspraksis.

Code of Conduct

Diatom A/S’ Code of Conduct bygger på Global Compact’s 10 principper for virksomheders bæredygtighed og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. Det indeholder vejledninger til vores daglige adfærd, herunder omsorg for miljøet, sundhed og sikkerhed, forretningsmoral inklusive anti-korruption, medarbejderrelationer, menneskerettigheder og påvirkning af samfundet.

Supplier Code of Conduct

Vores Supplier Code of Conduct er et sæt omfattende retningslinjer for vores leverandører og samarbejdspartnere. Kodekset kræver, at vores leverandører opretholder en bæredygtig og etisk tilgang til deres produktion. Det betyder, at de skal overholde vores standarder for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og anti-korruption i deres drift.

Whistleblower-funktion

Vores Whistleblower-function gør det muligt for vores medarbejdere, leverandører, partnere og underleverandører at rapportere eventuelle afvigelser fra vores Code of Conduct. 

 

Sådan arbejder vi med verdensmålene

I Diatom har vi udvalgt fem verdensmål for vores bæredygtighedsindsats, hvor både miljø, mennesker og samfund er i fokus. Disse verdensmål inkluderer nr. 3, 7, 8, 12 og 13. Nr. 3 og 8 fokuserer på menneskelige og sociale forhold, mens nr. 7, 12 og 13 adresserer ansvarligt ressourceforbrug og klimaforandringer. 

 

VERDENSMÅL 7:
BÆREDYGTIG ENERGI


VERDENSMÅL 13:
KLIMAINDSATS

INTERNT

Verdensmål 7 og 13 handler om klimaet. Vi har som målsætning at reducere Scope 1 og 2 CO₂-udledninger med
50 % inden år 2030.

Vi har taget en række konkrete skridt for at reducere vores klimapåvirkning:

    • Grøn el
      Siden april 2023 har elforbruget været 100 % dækket af GoO-certifikater fra europæiske vindmøller, hvilket sikrer strøm fra vedvarende energikilder.

    • Elbiler
      Alle firmabiler udskiftes gradvist til elbiler i perioden 2023–2030 for at reducere CO₂-udledningen. I 2021 blev der opsat en ladestander til rådighed for både medarbejdere og besøgende for at understøtte valget af bæredygtig transport.

    • LED-belysning
      Der anvendes udelukkende LED-belysning i kontorområderne for at minimere energiforbrug og CO₂-udledning.

    • Klimakompensation – vi planter træer
      I 2024 er der plantet 364 træer i en folkeskov i Danmark i samarbejde med Growing Trees Network Foundation som kompensation for årets flyrejser. Træerne bidrager ligeledes til at reducere CO₂, øge biodiversiteten og beskytte naturområder.

    • Online møder
      Der afholdes online møder for at begrænse behovet for flyrejser og bilkørsel, hvilket reducerer CO₂-udledning og samlet klimapåvirkning. 

 

 

VERDENSMÅL 8:
ANSTÆNDIGE JOBS & ØKONOMISK VÆKST

Vi ønsker at sikre gode medarbejderforhold og økonomisk vækst ved at drive vores virksomhed på en bæredygtig måde.
Vi fokuserer på at forstå vores kunders behov og tilbyde løsninger, der både er effektive og økonomisk gunstige på lang sigt.

INTERNT

Vi mener, at gode medarbejderforhold er en grundlæggende forudsætning for at opnå økonomisk vækst og levere et godt produkt til vores kunder.
For at sikre gode arbejdsforhold i virksomheden har vi en intern Code of Conduct med retningslinjer for, hvordan vi forventer at alle medarbejdere agerer over for hinanden samt i den daglige kontakt med kunder, leverandører og samfundet som helhed.
Vi lægger stor vægt på et positivt arbejdsmiljø og trivsel blandt medarbejdere. 

EKSTERNT

Vores Supplier Code of Conduct forpligter vores leverandører og samarbejdspartnere til at handle etisk og ansvarligt ift. miljø, arbejdsforhold, menneskerettigheder og virksomhedsdrift.

 

 

VERDENSMÅL 13:
ANSVARLIGT FORBRUG
& PRODUKTION

Som handelsvirksomhed uden egen produktion er vores direkte CO₂-udledning begrænset. Vi er dog yderst opmærksomme på vores mulighed og ansvar for at præge vores kunder og leverandører til at træffe bedre miljøvalg.
Vi har implementeret en række interne og eksterne tiltag:

INTERNT

  • Affaldssortering og genanvendelse
    Vi har implementeret en omfattende affaldssorteringsproces for at minimere vores affaldsproduktion og øge genanvendelsen af materialer. Affald sorteres opdelt i metal, organisk affald, plast, træ, elektronik og pap og bortskaffes eller genanvendes miljømæssigt forsvarligt. Vi arbejder ligeledes på at reducere mængden af restaffald.

  • Grønt kontorforbrug
    Vi anvender Fairtrade-, økologiske og certificerede produkter, hvor det er muligt.

  • Ladestander til elbiler
    På virksomhedens lokation er der etableret ladestandere, så både medarbejdere og besøgende kan oplade elbiler.

  • Refurbished elektronik
    Vi prioriterer indkøb af refurbished elektronik, hvor det er muligt, for at forlænge levetiden på udstyr og reducere ressourceforbrug og CO₂-udledning forbundet med nyproduktion.

EKSTERNT

  • Leverandører
    Vores Supplier Code of Conduct forpligter vores leverandører og samarbejdspartnere til at handle etisk og ansvarligt inden for miljø, arbejdsforhold, menneskerettigheder og virksomhedsdrift.

  • Produktsortiment
    Som handelsvirksomhed tages der aktivt stilling til sortimentet, og der tilbydes et bredt udvalg af løsninger med lavere miljøpåvirkning.

  • Pakkemateriale
    Emballageforbruget minimeres, og der anvendes genbrugsmaterialer i videst muligt omfang. En stor del af papemballagen består af 100 % genbrugsfibre.

  • Varetransport
    Vi reducerer CO₂-udledningen fra transport ved at samle forsendelser og vælge vej- og søtransport frem for luftfragt, når det er muligt. Derudover prioriterer vi transportpartnere, der klimakompenserer.Vores Supplier Code of Conduct forpligter vores leverandører og samarbejdspartnere til at handle etisk og ansvarligt ift. miljø, arbejdsforhold, menneskerettigheder og virksomhedsdrift.

 

VERDENSMÅL 3:
SUNDHED & TRIVSEL

Sundhed og trivsel er centrale fokusområder i vores virksomhed. Vi er engagerede i at skabe en sund og sikker arbejdsplads for alle medarbejdere samt at fremme sundhed og trivsel i samfundet generelt. Vi har implementeret en række interne og eksterne tiltag:

INTERNT

Hos Diatom prioriteres medarbejdernes sundhed, trivsel og sammenhold, da det er afgørende for en sund og produktiv arbejdsplads. Derfor tilbydes en række initiativer til alle medarbejdere:

  • Kollektiv tand- og sundhedsforsikring

  • Månedligt tilskud til motion eller sportsaktivitet

  • Frugtordning

  • Fitnessrum, der kan benyttes i arbejdstiden, for at tilskynde til fysisk aktivitet

  • Sociale arrangementer for at styrke trivsel, samarbejde og fællesskab blandt medarbejdere

EKSTERNT

Som virksomhed tager vi medansvar for at bidrage til et sundere og mere bæredygtigt samfund. Vi støtter derfor organisationer, der arbejder med sundhed og trivsel i tråd med SDG 3:

  • Kræftens Bekæmpelse, der bidrager til finansiering af forskning og udvikling af behandlinger og medicin til kræftpatienter.

  • Danske Hospitalsklovne, der styrker livsglæden hos indlagte børn under sygdomsforløbet. 

 

Klimaregnskab

Diatoms klimaregnskab udarbejdes med afsæt i GHGprotokollen, og vi anvender bæredygtighedssoftwaren Worldfavor til at indsamle data og måle vores CO₂-udledninger.

Vi har været engageret i klimaregnskab siden 2019, hvor vi begyndte at registrere Scope 1- og 2-emissioner. Siden 2022 har vi hvert år udvidet vores klimaregnskab til at omfatte dele af Scope 3.

Vi måler i dag:

  • Scope 1
  • Scope 2
  • Scope 3
    • Upstream Transportation and Distribution
    • Business Travel by Air
    • Purchased Goods and Services
    • Use of Sold Products

Derudover registrerer vi virksomhedens vandforbrug og affaldsmængder som en del af det samlede ressourceoverblik.

Download Diatom A/S' Bæredygtighedsrapport og Klimaregnskab for 2024

Download Diatom A/S' Sustainability Report and Carbon Footprint Report for 2024